Hold da småkage for en afslutning på årets Muffi-sæson! Talstærkt fremmøde, skånsomt oktobervejr og en bane, der står ret skarpt og på ingen måde giver ved dørene. Bedre vilkår for årets finale kan man vist ikke ønske sig.

17 mand stillede til start på Furesøs Farum-Parkvej-sløjfe. Vi skulle have været 18, men årets gæst, Lars Lindegreen, trak sig i sidste øjeblik efter at have konstateret at både en runde golf og en Muffi-fest samme dag alligevel var for hård kost.

 

På første tee linede Muffi-bolden op: Philip med hjemmebanefordel men sidst i tabellen slår et safe 4- jern ud midt i anlægget. Næstformanden og næstsidst slår et eller ud midt i anlægget og Brian, tredjesidst, slår et eller andet lige ud i træerne til højre. Så er vi i gang….

De næste 3 bolde synes ved første øjekast bare at være en slags fyld på dagen, da al fokus er på taber- hhv. førerbold, men det skal i løbet af runden vise sig at være helt forkert.

Og i førerbolden er Kim beklageligvis ramt af dårlig ryg og har måttet hyre en handicapjeep for at komme banen rundt. Ikke den bedst start på et titelforsvar. Jonas, som er nærmeste forfølger når lige akkurat frem til 1. tee til tiden, da han har brugt tiden fuldt ud på træningsanlægget for at stå skarpest muligt.

Og kampen blev taget alvorligt – alle putts blev læst, genlæst, omlæst og så liiiige læst endnu en gsng. Tempoet var så lavt, at førerbolden allerede efter hul to måtte lukke en bagfrakommende to-bold igennem – det var jo vigtigt.

Der var længste drive på hul 18. Forvalteren forsøgte sig allerede ved udslaget fra hul ved at tyre sin bold direkte over på 18. fairway. Forsøget blev dog afvist. Til gengæld spillede forvalteren så hele hul 1 ned ad 18. fairway (eller 18. rough var det nærmere) og endte med at smide bolden væk uden nogensinde at komme i nærheden af hul 1.

En kort periode i løbet af for-9 så det faktisk fornuftigt ud for det meste af feltet med pæne scorer. I førerbolden kæmpede Kim godt på trods af dårlig ryg. Og godt hjulpet af, at Jonas ikke rigtig fandt formen, så Kim i lang tid ud til at bevare sit forspring. Med 7 point ned til både VSM og Stieper samt 10 ned til Mathiesen og Formanden, havde han lidt at gi’ af. Og da både VSM og Stieper heller ikke fandt formen på for-9 var truslerne langt væk. Og Formandens 10 point på for-9 (AV!) lignede mildt sagt ikke en trussel for andet end Formandens selvtillid. Det lignede dermed lidt en walk-over for Kim til at genvinde pokalen.

Til gengæld havde Mathiesen taget sit pæne spil med og da vi rundede, var der kun 4 point op til Kim i den samlede føring. Måske kunne vi alligevel øjne lidt spænding i horisonten…

I hundebolden kan man vel sige, at det startede på bunden og bevægede sig støt nedad. Philip kom bedst fra start, men stregede så hul 7, 8 og 9 – spændingen om at bliver dyrepasser for vinteren var intakt.

Ud på bag-ni, Parkvejsløjfen, fortsatte Mathiesen sit pæne spil, men Kim holdt skansen på de første huller og dermed afstanden. Stieper og VSM fortsatte linjen dvs. noget under niveau. Jonas fik samlet lidt op, men efter 11 på de første ni, var der laaangt hjem, hvis han skulle have pokalen med hjem.

Til gengæld var Formanden ved at være færdig med at varme op. Efter usle 10 point ud, åbnede han de bagerste ni med en par og 3 points. Fulgte derefter op med en par, en par og så var spurten i den grad sat ind: Formanden overgik alt og alle med 6 par, 2 birdies og en enkelt bogie – en samlet score én under banens par. Så vidt vides, er det Muffi-rekord!

Meeen – efter de usle 10 point blev den samlede score på 36, og ikke nødvendigvis nok til at true Kim.

I hundebolden satte Philip også en spurt ind og lavede 20 point hjem. Det var nok til at efterlade Brian og Næstformanden i støvet for at kæmpe om at undgå at blive hundepasser for vinteren. Det endte med at blive Brian, der trak det længste strå. For selv med Brians 26 point på dagen, manglede Finn med 28 point lige akkurat ét point for at undgå sidstepladsen. Og således blev det. VUF!

Vi skal dog ikke undlade at nævne, at dagens sidsteplads blev indtaget i suveræn stil af Forvalteren. Sølle 8 point ud blev det til, og trods en forbedring på 50% hjem blev det sammenlagt til 20 point. Vi andre tre i bolden opgav at tælle, hvor mange bolde Forvalteren kylede væk under runden – pyhhh! Eneste trøst for Forvalteren var, at tjansen som hundepasser blev ultrakort.

Tilbage i toppen steg spændingen på 18. hul. Regnestokken kom frem, og det blev åbenlyst at hvis Kim på hul 18 lavede 8 eller mere, så var det Formanden, der løb med pokalen. Og med et slicet drive, et slag i søen, et drop, et slag i modsatte rough, et chip, et pitch og 3 putts på 18. green måtte Kim se sig passeret på målstregen af Formanden, der nu kunne varme op til at blive fejret som årets Champ. I forbifarten bragte Mathiesens pæne runde i 35 point også ham forbi Kim til en samlet 2. plads for sæsonen.

Således blev årets Muffi-sæson lidt som tur med børnehaven: Far aka Formanden går forrest og viser vejen, mens mor aka Næstformanden danner bagtrop (kunne desværre ikke finde et billede med far)

Så runden blev:

Længste drive: Jes

5 gange tættest pinden:

F3: El Prebsi

F7: VSM?

P3: Kan sgu ikke huske det, når præmierne bliver uddelt så sent…

P5: Philip

P7: Formanden

Æsel: Kim for FIRE (4!) styk!! (F…ing 4 damebajere – der er jo kun 18 huller!!)
Morfar: Også Kim for i sin morfinrus næsten at lykkes med at køre nærmeste konkurrent ned i sin handicapjeep!

Og så var der fest. På forbilledligvis arrangeret af Jes og Lars – tusind tak for det. Fantastisk set-up – rigtig god mad, egne drikkevarer (mod proppenge) og usandsynlig god stemning. Lars var udhvilet og dermed kræfter til at joine festen, mens Philip og Junior desværre havde andre planer, Junior som Trophy-wife til direktørmiddag i Rungsted. Fablede vist noget om at komme senere, men den troede ingen på.

Men synd for dem, for sikke en fest. I korthed kan man vel sige, at vi fejrede årets Champ, Formanden, i omegnen af 5 minutter, mens det meste af resten af aftenen gik med at fejre Næstformanden og han rolle som dyrepasser for vinteren. Spotify’s nye top-3 for ugen er: Who let the dogs out, Hound Dog og Må man ta’ hunde med sig ind i himmelen. Omvendt så den fordeling af opmærksomheden og fejringen ikke ud til at genere Formanden i nævneværdig grad….. Så vel nærmest ud til at han skubbede lidt bagpå…

Det vides ikke, om højskoleforstanderen havde taget sin guitar med i år – vi så den i hvert fald ikke. Til gengæld havde han taget nogle breve med, som en eller anden irsk forfatter-dude havde skrevet til sin kæreste, Nora, med. Dem læste Højskoleforstanderen alt for detaljeret op af. Så detaljeret at vi kunne konstatere, at bemeldte forfatter aldrig var blevet optaget i Muffi – dertil var hans sprogbrug simpelthen for grimt!!

I løbet af aftenen ville Formanden meget fornuftigt redde sin overdådige præmiehøst. Det gik godt lige indtil bunden gik ud af kassen, han bar de mange flasker i. AV og ØV!

Festen sluttede i god ro og orden et par timer inden i søndagen. Og således fik vi rundet endnu en fantastisk Muffi-sæson af. Tak til alle for store mængder hygge, spas, golf, gak og løjer i ualmindeligt godt selskab. Og stort tak til ledelsen for at arrangere og passe på os.

Dbh

Race report-vikaren