Portugal Elite Tour 2022 – Recap
Muffi Portugal Pro Elite Tour 2022 – Recap
Onsdag nat kl. 04.00 var vi syv Muffi’er (Formanden, Næstformanden, Forvalteren, Controlleren, Hank, Floorman og Fuller), der mødtes for at springe ombord på et fly til Faro. Vi havde oprindeligt tænkt at flyve med det lokale TAP, men da vi hørte hvad denne forkortelse stod for ”Take Another Plane”, så endte vi med en Norwegian model.
Og det var en hård start… Flere var kommet for sent i seng, mens The Floorman endte med at komme for sent op, men han nåede dog det hele alligevel. Vi skal også straks indrømme at den normale store fadøl i lufthavnen blev sprunget over, da det var umuligt at finde en bar i lufthavnen der havde åbent. Så vi nøjedes med boller og kaffe.
Flyturen, der startede kl. 06, var også anderledes end normal… sådan mere rolig og ikke så meget snak, men kl. 08, så fik vi alligevel gang i GT’ere og vodka juice. På det tidspunkt trængte Controlleren vist også til noget at styrke sig på, da han havde ført en samtale med sin sidekvinde i mere end en time om veganer-mad, vitaminer og selvhypnose.
Vi nåede frem til hotellet, hvor vores værelser endnu ikke var klar, så vi anvendte hotellets bagageopbevaringsrum som omklædningsrum, så vi kunne komme i gang med golfen på Pestana Gramacho.
Gramacho er en fin bane, som dog også bød på adskillelige etagemetre, som skulle forceres. Det viste sig, at vores fejring af Næstformanden til lørdagens afslutningsfest havde givet ham supermandskræfter, i hvert fald så sad hans indspil og han tog sejren med flotte 33p, foran The floorman med 31p, Forvalteren med 29p. Ved ikke om det var den begrænsede fejring af Formanden til afslutningsfesten, der spillede ind, men det kørte ikke for ham. Men da han er bedst på bag-9, så lykkedes det netop med en bedre bag-9 at slutte foran Controlleren selvom de begge havde 27p. Hank kom forsigtigt i gang med 28p.
Vi lavede en puttekonkurrence på golfbanens putting-green, hvor vi skulle putte fra 7 forskellige positioner, så vi også kunne få Fuller lidt med i spillet. Og der tror jeg han har savnet han startede i hvert fald med hole sin tre første forsøg og endte med at vinde første runde. Forvalteren havde bogført 1. pladsen i anden runde, men Controlleren mente at det var for tidligt, da han kunne nå en delt første plads. Han skulle bare hole et put fra 18 meter…. Og nogle gange så høre golfguden efter… den var i hele vejen, til Forvalterens forbløffelse. Han var så rystet, at han var et nemt offer for Controlleren i omspillet. Så efter en masse øl, så skulle tilbage til hotellet, tildeling af værelser et bad og klargøring til lidt mad og så godnat.
Men den planlagte stille aften på den nærmeste sportsbar blev så meget ændret af en dygtig saxofonist. Han spillede røven ud af bukserne på gamle klassikere, og helt nye numre…. Og det passede perfekt til vores boyband, så efter at have fået smurt stemmebåndene, så overtog vi ”magten” på Sportsbaren… og alkoholen udkonkurrerede vores træthed… det var ikke det smarteste…
Næste morgen havde vi 15 min. fra restauranten åbnede og til bussen til Palmeres Ocean golf kørte. Vi var flere der blev stresset over Controlleren, som efter at have indsamlet boller, frugt, æg, juice og kaffe i de første 12 min. Nu skulle havde det konsumeret på 3 min. men Controlleren planlægning og timing var perfekt. Han nåede det! Men så talte han altså overhovedet ikke i de 3 min., hvor han spiste.
Palmeres Golf var igen en flot bane, hvor man burde havde haft sit klatreudstyr med baggen… lidt over 200 etagemeter…. Og det værste med de fine huller i vandkanten var at man kunne se at de sidste 5 huller førte os helt derop, hvor vi startede og rundede efter de første 9 huller.
Floormanden og Forvalteren røg i klørene på to norske kvinder (+65 år) på runden, men kunne holde øje med Muffi’erne foran. Forvalterens øjne svigtede dog på hul 11, hvor han først var ”brændt” sammen over at vente, og derefter skulle håndtere at Hank kom tilbage til teestedet for at slå en ny, og så derefter ikke kunne få lov til at slå, fordi holdet foran nu var i gang med at proviantere hos servicevognen. Det førte til en damebajer og lostball, og også et skidt tredjeslag. Så nu skulle den på green, og han fandt en 185 meter fremme hvor bolden endte i greenbunkeren. Hvilke var OK indtil han 1 min. senere fandt ud af at det var greenen til hul 12… ikke 11. Da han hentede bolden, så faldt der lige (uretfærdigvis) en byge af til Hank
Forvalteren lukkede dog runden med 3 pars og en samlet score på 35p. den udskældte Hank kom hjem med 33p, mens Floormanden og Controlleren tog sig af 3. pladsen med 27p. Ledelsen havde en hård dag på kontoret, og den forskel der har været i sæsonen, var nærmest udvisket, men Formanden samlede 22p sammen og det var altså rigeligt til at slå Næstformandens 18p.
… og da vi sluttede af på 18. hul, så tænkte man at det var det…. Men nej der var lige 10 etagemeter mere før vi kom til klubhuset…
Om aftenen stod den på Tapas og rødvin… og så lidt smagsprøver på de lokale portvine. Vi endte selvfølgelig igen på ”vores” sportsbar, og tog over ligesom dagen før. Denne aften dog uden saxofonisten.
Fredag morgen var den bedste for der var ikke noget ur at skulle sættes…. Formanden og Fuller kunne dog ikke sove længe så de endte med en romantisk vandrer tur. Jeg tror egentlig det var Formandens forslag, da det også var hans bryllupsdag. Han er dog ikke til at slå ud heller ikke da de bestilte blomster til fruen ikke rigtigt dukkede op på hjemmeadressen.
Men hans tanker var måske også primært knyttet til det forhold, at han lå sidst i den samlede turnering 2p efter Næstformanden og 6p efter Controlleren. Det flaskede sig således, at Formanden og Næstformand blev matchet med et hollandsk par (han i hcp 18, men langt fra niveau/hun i hcp 30++++), og da hverken Formanden eller Næstformanden havde fundet deres spil frem, så var det ynkelig forestilling, som Fuller kunne følge på nærmeste hold. Hans hovedopgave var vist at finde deres bolde, så det ikke blev for dyrt. Ledelsen havde en drabelig dyst indtil hul 16, hvor Formanden kom fri af den samlede sidsteplads efter en runde i 23p. Sidstepladsen endte – ligesom sæsonen – hos Næstformanden efter en runde i 19p. Av av av ”Who let the dogs out” ja det ved vi ikke, men på terrassen ved 18. hul var der en ”vagthund” der passede så meget på, at Fuller måtte gå en omvej og komme ind på terrassen uden hunden opdagede det….. Fuller var så til gengæld også den eneste som hunden knurrede af… Controllerende var aldrig rigtig i fare for at blande sig i bunddysten og da han scorede 23p på den afsluttende runde.
I vinderbolden førte Forvalteren samlet med 3p til Hank og 6p til Floormanden, men det blev aldrig rigtig Forvalterens dag, så allerede efter 6 spillede huller, så var det forspring indhentet. Det var og blev dog Floormandens dag 19p ud og 18p hjem, sådan så hans runde med 37p ud, og Hank kunne ikke gøre noget ved det, men endte med rundens og den samlede 2. plads med en 33p’er.
Dette blev så første gang i historien at Forvalteren ikke vandt en turnering han selv arrangerede.
Aftenen bød på super lækker restaurant, Hank og Forvalteren lånte briller for at kunne bestille deres mad, Busturen tilbage var en stor og lang fællessang ”I just called to say”… og vi endte selvfølgelig på Sportsbaren, hvor onsdag og torsdag aften blev gentaget igen og igen.
Det samlede resultat blev derfor
- Floormand 95p
- Hank 94p
- Forvalteren 89p
- Controlleren 77p
- Ledelsen 72p og 70p
Værelsesturneringen blev – ligesom på Mallorca Pro Tour i foråret 2022 vundet af Hank og Forvalteren.
I dette referat blev der ikke plads til historierne om Den Finske Mor, Næstformandens direkte chip i koppen, Chaufføren som kun var stået tidligt op fordi han havde fået at vide han skulle hente 7 lækre tøser, de dårlige historier fra glemmekassen, den lykkelige engelske kvinde, som kom i lære hos Danse-Travolta eller hvorfor PL-kampen Man. United – Newcastle stod 0-0, hvorfor man kun kan huske det i 10-12 min eller hvorfor Floorman bliver sindssyg ”lige oveni sit hovedet”… dem og mange flere kan man kun få hvis man melder sig på vores ture.























Hmmm… Det var vældigt mange ord for at fortælle, at I ikke kan spille golf… Jeg har lige regnet efter Hr. Forvalter (og revisor), og 3 x 36 point giver 108. Ikke 95, ikke 94 og da slet ikke 72 eller 70!! Er det ikke nemmere og væsentligt billigere bare at tage over på Hjortespring, sparke bolden rundt over 3 runder og så drikke nogen bajere bagefter?