Gilleleje – WET WET WET

Gilleleje er en dejlig bane men ikke så meget denne lørdag. WET WET WET var et populært, britisk band i 80’erne og 90’erne, men i virkeigheden var forholdene værre end som så: F..king, freaking, soaking WET er vel en mere præcis beskrivelse af Gilleleje Golf i går.

Allerede ved indkørslen til banen, fik vi en forsmag på hvad der ventede: En gigantisk sø fyldte det meste af parkeringspladsen, og området omkring 18. green, som man passerer på vej til driving range, lå stort set under vand!

På driving range var humøret højt – tydeligt at folk havde savnet hinanden (!) i hele den lange uge, der var gået, siden vi sås sidst. Humøret holdt dog ikke hos alle – Yessir mistede sit sving efter 10 ellers gode slag – til gengæld fandt han et shank, som han aldrig rigtig fik rystet af sig i løbet af de næste timer.

Runden startede nu vældig fint. Hul 1 lignede sig selv – et fint par 5 hul, hvor der er god plads, og en fornuftig green, der tog godt imod. Men allerede på hul 2 mødte vi, hvad der skulle vise sig at være gældende for hele resten af banen: vand! Masser af vand. Udslaget på det korte dogleg-højre par 4-hul skal lægges 165 meter fremme i knækket fra det højt placerede teested. I vores bold landede tre ud af fire bolde perfekt i knækket, og på afstand så der ikke ud til at være meget rul. Men boldene kom jo også højt oppefra, så ikke så mærkeligt. Men fremme ved boldene fik vi forklaringen: en bane fuldstændig gennemblødt af vand. Fra det punkt og resten af runden trådte vi ikke på noget tidspunkt på eller i noget, der ikke var gennemblødt af vand.

Hul 2

Spillemæssigt lagde formanden ud med en flot birdie og 4 point. Så var han ligesom i gang. Forvalteren lagde også godt fra land og det samme gjaldt VSM. Det sidste vidste vi dog ikke, da VSM var i sidste bold, hvor morfar-faktoren åbenbart var så høj, at de ikke formåede både at forsøge at spille golf OG samtidig føre elektronisk score. Det blev der først rådet bod på, da vi vendte og efter massivt pres.

Formanden tabte dog lidt pusten efter hul 1 med en række dobbeltbogies og en enkelt streg og rundede med 16 point. VSM rundede med 21 og Forvalteren havde samlet 18 point sammen efter fint spil.

Men inden vi rundede fik vi lige et slag med halen af det voldsomme regn- og tordenvejr, der passerede ude over havet. Radaren viste heldigvis, at det drev forbi og umiddelbart udenom Gilleleje Golfklub, og for-ni foregik da også i strålende solskin. Først da vi skiftede retning for at slå ud på hul 9 blev det tydeligt, at vi nok ikke slap helt. Og ganske rigtigt: sluserne åbnede sig på vid gab. Første bold med Kim, Mathiesen og Forvalteren nåede lige akkurat i ly ved klubhuset, men de to sidste bolde spillede hul 9 i noget, der vel bedst betegnes som slagregn.

Trods det formåede Formanden at lave en imponerende par, forholdene taget i betragtning, og det skulle vise sig at være starten på en opadgående formkurve for dagen. Forvalteren rundede med 18 point kun overgået af VSM’s 21. Flot spillet for-ni.

Lidt mindre prangende var Yessir’s for-ni. Som nævnt efterlod han helt sin formkurve på rangen og rundede således med 5 point…. Vi kan måske nævne en flot par på hul 4 og en dobbeltbogie på hul 8, som højdepunkterne på for-ni (de syv streger, taler vi til gengæld ikke om)

Da vi slog ud på bag-ni var uvejret drevet over, og solen var tilbage. Desværre var det så også dér, Forvalteren åbenbart var løbet tør for formkurve. Ydmyge 8 point fik han skrabet sammen på bagni.

Som nævnt fik Formanden styr på sit spil og gik en super bag-ni og landede 21 point. Men i mål efter 18. viste det sig, at VSM havde holdt godt sammen på sit spil og med 17 point på bag-ni og med i alt 38 point løb med den samlede sejr.

Andenpladsen gik til Formanden med 37, og derefter var der et stykke ned til Pede på tredjepladsen med 30 point.

Hundene gik til Yessir, der på trods af, at han lavede næsten dobbelt så mange point på bag-ni som på for-ni (9 mod 5), endte på sidstepladsen og tilmed næsten satte Muffi-rekord for laveste score.

Æsel gik til Mathiesen, der på forunderlig vis formåede at få to damebajere i bæltet.

Længste drive gik til Forvalteren, mens Fuller tog sig af tættest pinden.

Morfar blev til en æres-morfar til Henrik for store fremskridt på putte-fronten. 5 eller 6 lange putts var få millimeter fra at gå i, og Henriks runde kunne således snildt have været adskillige point bedre. Flotte fremskridt!

Stillingen i toppen af tabellen er nogenlunde stabil inden næstsidste runde inden finalen, som spilles 13. september kl. 14.30 på Furesø. Det er altså sidste chance for at påvirke sin placering før den tællende finalerunde. Stillingen kan ses her.

Over and out fra den vikarierende redacteur.