Racereport fra Muffi runde 4 på Harekær Golf Clubs ikke så ringe-som-man-gør-det-til-anlæg

I Næstformandens (læs: referentens) fravær, så må andre jo træde til, så ikke der bliver huller i historikken. Hvem ved, hvad det eventuelt kan føre til af misforståelser, løgnehistorier, fejlfortolkninger og det, der er værre. Fx kunne man forestille sig, at Forvalteren lige pludselig havde vundet, mens vi andre vendte ryggen til….

Nå, men here we go: 12 mand havde fundet den halvlange vej til Harekær (væsentlig kortere end til Møn, dog) denne solbeskinnede lørdag formiddag. Efter sigende havde de 11 inden runden spurgt: ”Hvorfor er det egentlig, at vi spiller Harekær?” Det var vist noget med et hole-in-one, der skulle gentages samt en anden Køge-bane, der var udsolgt i dagens anledning. Eller noget…. Rygtet vil vide, at vi ikke skal spille dér fremover. Hvilket jo ikke har noget med resultatet at gøre, for med al den brok, skulle man tro, at banen blev brændt helt og aldeles af. Det var så ikke helt tilfældet. Fx kan vi jo komme igen og bare spille hul 1 for at se, om ikke vi kan gøre det bare lidt bedre. 50% af de dygtige Muffi-golfspillere formåede at strege første hul. Og ALT var i fare: Klubhuset, parkeringspladsen, folk på 2. teested, høns, ræve, pindsvin – ja, alt hvad der befandt sig i en afstand af mindre 180 meter til venstre for tee-stedet var i overhængende fare. Det eneste, der ikke var i fare, det var green – og flaget. Hole-in-one? Nope! Med mindre man tæller Bønnes to bolde direkte i søen – sø-in-one!

Men derfra gik det så nogenlunde fremad for de fleste. Allerede på hul 2 troede flere, at de spillede Forvalter-Eclectic og scorede 4-pointere. Undertegnede fik straffen for at håne lidt for voldsomt på første tee og måtte tage en streg med to bolde i søen før green. Så kan man måske lære det… Nok ikke…

Banen stod vel ok – teestederne lignede noget, der var løgn – greenkeeperne havde vist brugt kræfterne på greens, for de stod til gengæld flot og tog godt imod. Vejret var strålende, det holdt tørt og vinden aftog langsomt efterhånden som runden skred frem.

Der var generelt to spillere, der udmærkede sig ved hver deres utroligt stabile præstation: Mathiesen, der lagde lidt tøvende ud på hul 1 med en dobbeltbogey, men på vej til 2. teested mumlede noget om et lidt kortere sving med driveren, som skulle være godt. Og jo tak da! Mathiesen formåede at ramme 12 ud af 13 fairways, alle snorlige og god længde. Hvor svært kan det være.

Nr. 2 spiller, der gjorde sig bemærket i tabellen var Verdens Stærkeste Mand. Han viste i store træk samme stabilitet som Mathiesen, dog med den forskel at han vist missede 12 ud af 13 fairways – og 18 ud af 18 greens. I hvert fald kom der lidt ro på dem af os, der kunne have flirtet med hundene, da det i løbet af for-ni blev tydeligt, at hvis vi skulle ned og konkurrere om hundene, så skulle vi virkelig gøre os umage med ikke at ramme noget.

Dagens resultat blev en særdeles velfortjent sejr til Mathiesen med 39 point. Det kunne have være blevet mere, men gummiarm på 18. ødelagde den mulighed: Efter et flot, langt 2. slag, der slog smut på søen før green og lagde sig op i skægget, duffede Mathiesen sit tredje slag… og sit fjerde slag… og sit femte slag/første putt… Til gengæld holede han sjetteslaget og klarede banen i flotte 84 slag! Til lykke med sejren.

2.pladsen gik til Forvalteren med godkendte 35 points, og Jes – i en ordentlig bagbrandert efter Russells 60 års-fejring dagen før – klarede særdeles godkendte 33 points og nappede 3. pladsen.

Hundene tog VSM sig af. Undervejs havde han modtaget et godt, erfarent råd fra Philip. Rådet var vist et af dem, VSM ikke selv havde bedt om, men han fik det alligevel: ”Med det spil, så kan du med fordel gå hjem og stille golfsættet i kælderen. Der lader du det så stå i 3 måneder…. Og når de 3 måneder så er gået, så sælger du det!”

Heldigvis holdt VSM humøret højt hele vejen rundt – og undlod at sende Philip til Belek – eller Sibirien 😀

Æsel tog Bønne sig pænt af. Vi havde god tid til at forevige situationen, hvor Bønne på hul 3 forsøger at slå bolden forbi dametee – med sit tredjeslag. Det lykkedes lige akkurat.

Længste drive gik til forvalteren, der brugte sin effektive 3-wood til formålet (der var vidner, så det er ikke noget, han bare har fundet på).

Og således gik runde 4 på Harekær. Afslutningsvis kan jeg konstatere, at golfburgeren er den ringeste, jeg endnu har fået – kun undergået af den på Mølleåen sidste år (hvor de heldigvis har fået ny restauratør i mellemtiden). Ved første øjekast troede jeg, at de havde lagt et ekstra stort stykke bacon ind mellem de to stykker brød – det vist sig at være bøffen!!!

Vi ses i Ishøj om lidt…